Teracom Danmark projekterer, etablerer og driver landsdækkende IP- og broadcast infrastruktur

Teracom er en uafhængig netværksoperatør. En troværdig og pålidelig leverandør med omfattende erfaring i at distribuere billede, lyd og data, og altid med et konstant fokus på kvalitet og stabilitet.

Kerneydelser og services

Vi disponerer over landets mest attraktive mastepositioner og fremfører radio, tv og data til hver en krog af landet.

Med et landsdækkende backbone og accessnetværk, der er designet til høj tilgængelighed og redundant fremføring, tilbyder vi løsninger, der spænder fra enkelte forbindelser til hele transmissions- og broadcastnetværk.

Afhængig af kundernes nuværende løsning, samt de lokale forudsætninger, kan vi tilbyde en bred vifte af transmissioner, lige fra fiber til radiokæde-links. Vi har egen landsdækkende serviceorganisation og vi overvåger alle installationer i vores døgnbemandede NOC (Network Operation Center) hvilket giver os mulighed for at tage det fulde ansvar for installation, drift og vedligeholdelse.

Gennem professionel rådgivning, installation og service sikrer vi vores kunder adgang til nyeste teknologier, og vi skaber hermed det bedste fundament for kompetente helhedsløsninger.

Teracom Danmark har ca.72 medarbejdere og omsætter årligt for cirka 300 millioner kroner