Teracom på folkemødet 2017

08-06-2017 12:24:00

Mød os i Medieteltet - Kampeløkke Havn, E5 på Folkemødet

15.-18. juni 2017 er der Folkemøde i Allinge på Bornholm og for 5. år i træk deltager Teracom på Folkemødet.

I Medieteltet byder Teracom på et bredt program af debatter og diskussioner, der alle omhandler fremtidens infrastruktur indenfor Netværk og Broadcast.
Politikere og branchefolk fra offentlige og private virksomheder stiller op til debat, og vi kommer bl.a omkring balancen mellem public service og det kommercielle mediemarked, beredskabskritiske kommunikationsløsninger, sikkerhed, bredbåndsudrulning og meget,meget mere.

Er du på Folkemødet håber vi at du vil komme forbi for at overvære og gerne bidrage til debatterne eller blot få dig en kop kaffe og en snak - alle er velkomne!

Befinder du dig et andet sted i Danmark, kan du følge debatterne og Folkemødet på din DAB-radio, hvor Teracom er sponsor for radiokanalen Radio Folkemødet, som sender reportager, interviews og debatter alle dage fra Bornholm.

 Læs mere om Folkemødet