Teracom Danmark ISO 9001-certificeret

Teracom Danmark er nu ISO 9001-certificeret

Teracom Danmark har som det første selskab i Teracom Boxer Group netop opnået den eftertragtede certificering efter ISO 9001 standarden for kvalitetsledelse.

Det er sket efter en grundig auditering, foretaget af Norske Veritas i slutningen af marts. Certificeringen var et vilkår i forbindelse med udbuddet af den danske kystradio – en opgave, som Teracom vandt i februar.

”Den opnåede certificering sikrer en større kundeorientering, og så er den en adgangsbillet til at byde ind på en lang række andre infrastruktur opgaver hos offentlige myndigheder i Danmark”, siger Lars Kierkegaard, som er konst. adm. direktør for Teracom Danmark.

 ISO 9001 certifikatet er dokumentation for, at en virksomhed lever op til en international standard for kvalitetsledelse. ISO 9001 er ét af verdens mest kendte ledelsesværktøjer, og over 1 million organisationer i mere end 170 lande er i dag ISO 9001-certificeret. ISO 9001 ledelsessystemet består af en række forskellige elementer såsom den certificerede virksomheds kvalitetsledelsessystem, styringen af ressourcerne, ledelsens ansvar, produktfrembringelse, måling, analyse og forbedring.

Teracom Danmark påbegyndte forberedelserne på at blive ISO 9001 certificeret i september 2014. På blot seks måneder har selskabet opnået at blive ISO 9001 certificeret, - en proces der normalt tager nærmere omkring 12 måneder.

”ISO 9001 certificeringen er ikke blot vigtig i forhold til kystradio projektet, hvor den er et obligatorisk krav fra kunden. Den giver os også rammen for bedre at styre vores generelle kvalitet, ” udtaler Bo Skadkær som er kvalitetschef i Teracom Danmark.

 

Næste gang Teracom Danmark skal auditeres eksternt igen bliver om et år. 

 Læs mere om ISO 9000 certificeringen her

 Se pressemeddelelsen på Mynewsdesk >> 

 

Flere oplysninger hos:

Lars Kierkegaard, Acting Managing Director, Teracom A/S
Mail: lars.kierkegaard@teracom.dk – Mobil: +4551717360
eller www.teracom.dk

Om Teracom A/S

Teracom er Danmarks førende udbyder af analog og digital transmission af radio- og tvudsendelser og sendenet. Teracom leverer sendenetværk til DR og Digi-TV samt Boxer TV og udbyder teletjenester til danske teleoperatører.